4.1 Indvinding af vand
Den eksisterende og fremtidige vandindvinding skal ske på et bæredygtigt grundlag. Dette betyder blandt andet, at vandindvindingers potentielle påvirkninger på vandløb og natur undersøges i forbindelse med udarbejdelse af indvindingstilladelser. En bæredygtig vandindvinding er ligeledes nødvendig i vandforsyningssammenhæng, fordi overudnyttelse af grundvandsmagasiner kan have negative følgevirkninger på grundvandskvaliteten.
I Assens Kommune indvindes der grundvand til forskellige formål. Den største mængde grundvand indvindes af vandværkerne, der leverer drikkevand til borgere og virksomheder. Øvrige indvindingsformål er blandt andet privat erhvervsindvinding som bl.a. markvanding og gartnerier samt privat drikkevandsforsyning.
Det kræver en tilladelse at indvinde grundvand eller overfladevand, og tilladelsen er altid tidsbegrænset. Der kan maksimalt meddeles vandindvindingstilladelse af grundvand i op til 30 år, mens tilladelser til vanding af landbrugsafgrøder (mark-vandingstilladelser) er begrænset til max. 15 år.
Kommunen skal behandle en række forhold i forbindelse med udarbejdelse af en indvindingstilladelse, og en af de væsentligste punkter er vurdering af påvirkning af vandafhængig natur. For at begrænse påvirkningen på vandafhængig natur kan det blive nødvendigt at regulere udnyttelsen af grundvandsressourcen ved en prioritering af vandindvindingsformål. Assens Kommune arbejder for, at indvindingstilladelserne skal afspejle behovet for vand bedst muligt, da der på denne måde ikke bliver reserveret en stor uudnyttet grundvandsressource.
Ansøgning om vandindvinding sker ved henvendelse til jordvand@assens.dk.
4.1 Indvinding af vand
Der er 36 almene vandværker, der indvinder grundvand i Assens Kommune. Tilla-delserne varierer fra 20.000 m³/år til 5,5 mio. m³/år. Den største indvindingstilla-delse tilhører Holmehaveværket, et af Vandcenter Syds vandværker, hvortil der på nuværende tidspunkt er givet en tilladelse på 5,5 mio. m³/år, til produktion af drikkevand til primært forbrugere i Odense Kommune.
Alle vandværker skal have en indvindingstilladelse, der kan gives for maksimalt 30 år, hvilket er den tidshorisont, der normalt gives til vandværkerne. Den tilladte vandmængde vurderes i forhold til den indvundne vandmængde, vandprognosen og planlagte udvidelser i form af nye boligområder, industri eller overtagelse af forsyningsområder.
Oplysninger om vandværkernes indvindingstilladelse og indvundet vandmængde findes i afsnittet vandværker under hvert vandværk
I Assens Kommune findes ca. 255 private husholdningsboringer, der indvinder grundvand til drikkevand til én ejendom og 6 ikke-almene vandværker, der indvinder grundvand til drikkevand til 2-9 ejendomme.
Af de ca. 255 ejendomme er der to private vandindvindingsanlæg, der indvinder 3.000 m³ eller mere årligt, og disse to anlæg har årlige indvindingstilladelser på samlet 19.000 m³. De øvrige private vandindvindingsanlæg er små anlæg uden indvindingstilladelse, og her er vandforbruget til en husstand uden dyrehold anslået til 170 m³/år. De private vandindvindingsanlæg skønnes samlet at indvinde af størrelsesordenen 43.000 m³ årligt.
Hovedparten af de ikke-almene vandværker har en indvindingstilladelse, som i 2019 samlet var på 15.000 m³. Der er i alt tilsluttet 21 husstande til de ikke-almene vandværker. Vandforbruget pr. husstand er anslået til 170 m³/år, og på det grundlag skønnes de ikke-almene vandværker samlet at indvinde af størrelsesordenen 3.600 m³ årligt.
De private vandindvindingsanlæg og de ikke-almene vandværker har som udgangspunkt mulighed for at blive tilkoblet et alment vandværk, hvis deres eget anlæg ikke længere kan bruges eller de bare ønsker at få vand fra et alment vandværk.
De private husholdningsboringer, der ligger uden for vandværkernes naturlige forsyningsområde, har ret til at indvinde vand uden en egentlig tilladelse. Efterhånden som vandværkernes naturlige forsyningsområde udbredes, vil en større del af de private husholdningsboringer være beliggende i det naturlige forsynings-område. Når det private anlæg ikke længere fungerer vil disse private husholdningsboringer som udgangspunkt ikke kunne få tilladelse til etablering af en ny boring, da det forventes, at de skal tilsluttes vandværket.
Assens Kommune fører ikke tilsyn med de private husholdningsboringer, der kun leverer vand til eget forbrug. Som en del af en sikker forsyning opfordrer kommunen dog ejerne af disse anlæg til at undersøge vandkvaliteten. Se mere herom under drikkevand.
Omkring 70 private erhvervsanlæg leverer vand til gartnerier, markvanding, levnedsmiddelindustrier og landbrug med husdyr. Der er meddelt tilladelse til 68 af denne type anlæg, hvoraf de fleste har en tilladelse til mere end 3.000 m³/år.
Tilladelserne meddeles typisk i op til 15 år, og i tilladelsen lægges der vægt på, at vandindvindingen sker bæredygtigt i forhold til grundvandsmagasinet.
Der stilles krav til påsætning af måler og indberetning af vandforbrug. Hvis der er tale om vanding af direkte spiselige grøntsager, som eks salat, radiser o.lign., stilles der også krav til vandkvalitet.
Miljø og Natur
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.